Svanesdyr

Søndagshygge i Nim, nær Horsens

Du er her:
Forside
> Legestue

Søndagshygge, for nuværende og tidligere kursister

Til Søndagshygge åbnes gården for besøg i et tidsrum på 2 timer.
Med mulighed for at socialisere, lege, træne og være i kontrolleret samrum med andre hunde og mennesker.

Krav for deltagelse
Søndagshygge er KUN for tidligere og nuværende kursister. Du skal som minimum have deltaget på 2 legestuer hos mig, for at kunne tilmelde dig dette arrangement.
OBS: Kender jeg ikke navnet ved tilmelding, forbeholder jeg mig ret til at refundere tilmeldingen.

Krav til tidligere deltagelse hos Svanes Dyr skyldes, at søndagshygge skal være et trygt forum for alle at deltage i. Derfor skal du kende til forholdsreglerne hos mig for at færdes på gården blandt andre, og have forståelse for hvordan leg mellem hunde kontrolleres og håndteres (som jeg bl.a. gennemgår til legestuen).

Således sikrer jeg mig, at alle der deltagere på dagen har forståelse for hundenes sprog, afbryde samvær når det er nødvendigt og generelt holder respektabel afstand. Så både den legeglade, såvel som den lidt sensitive hund, kan deltage og få en god oplevelse.

Hvad kan du forvente at få med?
På dagen til Søndagshygge tilbyder jeg:

  • Større motorikbane til sjov og trættende underholdning for hunden
  • Tunnel-Mania med masser af tunneltyper at øve på (når vinden tillader at sætte dem op)
  • Mulighed for leg hundene imellem på træningspladsens indhegnede arealer (kontrolleret, men på eget ansvar)
  • Fritløbs-pladsen, hvor du kan tage snoren af og lade hunden rende rundt for sig selv på de indhegnet 1500 kvm
  • Snackshoppen er åben med naturlige, tørrede hundesnacks
  • og der serveres også lidt lunt at drikke til de tobenede

Jeg vil ofte gå rundt med en af mine egne hunde på dagen og socialisere sammen med jer. Derfor vil der også være mulighed for at sparre med mig.

Tidsrum på 2 timer for deltagelse
Du er velkommen med hele familien i hele tidsrummet!
Eller kig blot forbi i en enkelt time, hvis du skal videre. Hvad end der passer dig!
Venner eller familie med egen hund er velkommen til at deltage som ledsager til dig, selvom de ikke har været hos mig før. Jeg forventer du har forståelse for at informere om forholdsreglerne på gården og tager ansvaret for din ledsager.

Respekt for den Gule Vest
Har du en sensitiv hund der har brug for ekstra afstand, men gerne vil komme og øve at kigge på andre, så byder arrangementet på denne mulighed.
Der kan nemlig lånes gule veste på dagen, som signalerer til de andre deltagere, at ekstra afstand skal respekteres og at hunden ikke skal løbe frit med andre.
Tæver der er tilmeldt, men render ind i løbetid på dagen er også stadig velkomne. Den gule vest giver jer den nødvendige afstand til andre.

Antal pladser til Søndagshygge
Der er 12 pladser til rådighed, grundet begrænset antal p-pladser på gården.
Din tilmelding gælder for én parkeringsplads!
Derfor er flere hunde og flere tobenede i samme bil hjertens velkommen. Så fyld gerne bilen op! Prisen er den samme.


Tilmelding til Søndagshygge

Din investering: 125 kr. pr. bil

i at få en hyggelig stund i positivt samspil med andre hunde!

Bemærk betaling er bindende og beløb refunderes ikke.


Kommende datoer for Søndagshygge:

  1. Pris
    DKK 125,00
    Tid
    10.00-12.00
    Datoer
    • Søndag 19. april, 10:00-12:00
    Sted
    Horsensvej 31, Nim, 8740 Brædstrup
    Underviser
    Sabrina Svane

    Din tilmelding tæller for én bil til parkering!
    Uanset antal hunde eller tobenede der er i bilen

  2. Pris
    DKK 125,00
    Tid
    10.00-12.00
    Datoer
    • Søndag 24. maj, 10:00-12:00
    Sted
    Horsensvej 31, Nim, 8740 Brædstrup
    Underviser
    Sabrina Svane

    Din tilmelding tæller for én bil til parkering!
    Uanset antal hunde eller tobenede der er i bilen


Stemningsbilleder fra Søndagshygge

Kort om mig

Svanes Dyr drives af Sabrina Svane, som er certificeret Dyreadfærdskonsulent (BSc ABT). Jeg specialiserer mig i løsning af problemadfærd hos henholdsvis hunde og katte og kommer gerne på hjemmebesøg. Mit speciale er hvalpe, aggression og stress. Jeg anvender belønningsbaserede træningsmetoder og tilbyder holdtræning i Nim nær Horsens for familiehunde.

Kontakt Mig

Telefon:

93 960 500

Adresse:

Horsensvej 31, Nim, 8740 Brædstrup

CVR-nr.:

35903100

Facebook

Følg mig på facebook, hvis du ønsker at få gode tips til at gøre hverdagen lettere for dig og din hund.
© Copyright 2018 by SvanesDyr. All Rights Reserved.
This website uses cookies to enhance the user experience.